Her kan du bestille eller aflevere indhold til de 5 lodrette skærme i kantinen i Metalhuset på Molestien.
Når du har udfyldt skemaet, bliver din bestilling sendt til Grafisk Afdeling i Dansk Metal, som står for at vedligeholde og udskifte indholdet på skærmene.

Der er 2 typer indhold:

1) Grundindhold
Dette indhold er det faste indhold, som består af op til 15 almene ‘plakater’, som kører i rotation og skifter en gang i minuttet. Forudsætningen for at få en plakat med i denne visning er:

  • Indholdet skal være af almen interesse for kantinens brugere. Det kan fx være menukort, kommende arrangementer, kunstnerinfo, husinfo, generel HR-info, ‘faglige sejre vi fejrer’ o. lign. 
  • Hvis du er fra Dansk Metal, kan grafisk afdeling muligvis hjælpe dig med at lave indholdet, hvis tiden tillader det.
  • Hvis du ikke er fra Dansk Metal, skal du uploade færdigt og klargjort materiale. Hver lejerorganisation har en plakat til rådighed. 
  • Formatet skal være pdf, jpg eller png i str. 2160 × 3840 px.
2) Eventindhold
Eventindhold består af en eller få plakater, der træder i stedet for grundindholdet i en given og afgrænset periode, fx til et møde eller et særarrangement i kantinen. Her kan skærmene bruges mere frit til at pynte rummet, til mødets dagsorden, til barkort el. lign. 
 
Alt indhold skal afleveres og bookes senest 7 dage før første visning, så vælg ikke indhold, du ved kan ændre sig i sidste øjeblik, som fx en usikker dagsorden til et møde. Der er desværre ikke ressourcer til at yde haste-hotlineservice på skærmene.
 
BOOK DIN SKÆRMPLAKAT HER: